Bondehusvinduer
Et bondehusvindue er et sidehængt vindue med to fag og sprosser. De klassiske vinduer tilføjer sjæl og charme til både villaer, sommerhuse, landejendomme og bindingsværker.
Fordele ved bondehusvinduer
- Giver et traditionel og idyllisk udtryk til boligen.
- Bevarer det ’gode gamle’ udtryk på landejendommen, sommerhuset, bindingsværket mv.
- Et idyllisk udtryk med 2 eller 3-lags vinduer
- Vælg mellem tre forskellige typer sprosser
- En skræddersyet løsning, der passer i eksisterende hulmål.
Mange valgmuligheder
Bondehusvinduerne understreger det landlige og romantiske udtryk i din bolig, og du kan opbygge vinduet præcis, så det passer til din bolig med fx 2, 4 eller 6 glasfelter. Du kan også vælge om dine bondehusvinduer skal have vandrette sprosser eller traditionelle sprosser, der danner et plus. Sidst men ikke mindst kan du også vælge mellem tre forskellige sprossetykkelser, alt efter om du foretrækker et slankt udtryk eller et mere robust udtryk i boligen.
TIP
Vælg en klikventil, så du kan lufte ud ved et enkelt klik – uden at sætte vinduet på klem. Klikventiler kaldes også udluftningsventiler, og de gør det muligt at lufte ud uden at skulle åbne vinduet. På den måde frister du ikke ubudne gæster med åbne vinduer.
BONDEHUSVINDUER I TRÆ ELLER TRÆ/ALU
Uanset om dine bondehusvinduer fra Outline er af træ eller træ/alu, så giver vi 10 års garanti. Og både vores træ og træ/alu bondehusvinduer er registreret i databasen for byggeprodukter, som kan anvendes i Svanemærket byggeri.
Hvis du vælger bondehusvinduer af træ, frem for træ/alu bondehusvinduer, får du et levende materiale. Du får klassiske vinduer, der påvirker indeklimaet positivt og som har et autentisk udtryk. Og sidst men ikke mindst får du kvalitetsvinduer, der holder i mange år.
Vælger du træ/alu bondehusvinduer, får du det bedste fra to verdener. Vores bondehusvinduer i træ/alu består af fyrretræ med en udvendig kappe af pulverlakeret aluminium. Det betyder, at den indvendige side af vinduerne fremstår helt naturlig, mens den udvendige side kan modstå vind og vejr – og kræver minimal vedligeholdelse.
Træ
Vinduer og døre lavet i hårdfør, nordisk kernefyrretræ. Til dig, der ønsker et naturligt materiale.
Træ/alu
Det bedste fra to verdener. Fyrretræ indvendigt og praktisk, vejrbestandig alu-beklædning udvendigt.
Nye vinduer i gammel stil
Vinduer i gammel stil tilføjer et idyllisk udtryk til huset, og sprossevinduerne ses også ofte i ældre huse. Alligevel passer bondehusvinduer til mange forskellige typer byggeri, og ses også i nye boliger.
I dag leveres de klassiske vinduer både med termoglas og med specifikationer, der lever op til alle de gældende energikrav.
Lene valgte 2-fags sidehængte vindue bondehusvinduer med smalle 25 mm træsprosser til trævinduerne til sit skønne sommerhus. Se flere billeder af sommerhuset her.
FARVER
Hos Outline kan du vælge mellem 10 standardfarver, fire sabléfarver og en indvendig lasurfarve. Ønsker du en helt anden farve, kan vi mod et lille tillæg ramme de fleste RAL-farver og NCS-farver – det kan især være rart, hvis du kun skal skifte et enkelt vindue eller to og skal have dem til at matche de eksisterende vinduer.
Husk, at du altid kan bestille fysiske farveprøver hos os, så du kan tjekke den nøjagtige farve i vores standard-sortiment, før du beslutter dig.
HVORDAN SER DIN BOLIG UD MED NYE VINDUER?
DesignGalleriet giver dig mulighed for at designe dit drømmehus med nye vinduer, døre, tag og facade
Energirigtige vinduer holder varmen inde og regningen nede
Der er store besparelser at hente med energirigtige bondehusvinduer, for faktisk sker op til 30 % af varmetabet i et rum gennem vinduerne.
Vores bondehusvinduer er produceret med energiruder. Det betyder, at rudernes inderste glaslag er belagt med en tynd, usynlig metalfilm. Den sørger for, at solens stråler nemt trænger ind, uden at varmen ryger ud. På den måde kan du både minimere træk og kondensproblemer og holde varmeregningen nede.
Vores klassisk vindue med sprosser er også optimeret til at matche alle gældende energikrav. Derfor får du kvalitetsvinduer med energisprosser – uanset om du vælger 2-lags eller en 3-lags vinduer.
Opmåling
Vores bondehusvinduer produceres på mål. Derfor kan nye bondehusvinduer sagtens erstatte vinduer i eksisterende hulmål. For at sikre, at vinduerne passer, skal der en korrekt opmåling til. Du kan bruge vores vejledning til at måle op til dine nye bondehusvinder.
Se hvordan du tager korrekte mål i vores vejledning her.
Hvis du gerne vil have hjælp til opmåling, kan du finde en fagmand, som kan hjælpe her
SE VORES SHOWROOM
Book et besøg i vores showroom og få vejledning af vores vindueskonsulenter.
KØB OUTLINE VINDUER OG DØRE HOS DIT LOKALE BYGGEMARKED
Find dit lokale byggemarked eller trælast, og få hjælp til at vælge den helt rigtige vinduesløsning. Vores forhandlere står klar med gode råd og en pris på dine nye vinduer og døre.
FAQ
Hvordan adskiller bondehusvinduer sig fra andre typer af vinduer, og hvad gør dem særligt velegnede til at bevare den originale stil og charme i mit gamle hus?
Bondehusvinduer har sprosser, som giver designet et særligt klassisk præg og et idyllisk udtryk, grundet de vand- og lodrette sprosser, som skaber et hyggeligt look. Dette gør også, at de ofte anvendes i ældre huse, men også i nyere boliger kan man med fordel anvende bondehusvinduer for at give boligen charme. Deres sidehængte design indbyder ligeledes til idyl, når begge sidehængte rammer åbnes udad, og her anvender man oftest såkaldte anverfere til at holde vinduet fast i åben position.
Hvordan kan jeg sikre, at mine bondehusvinduer er energieffektive og isolerende, mens de stadig bevarer det autentiske udseende og den oprindelige karakter i mit hjem?
Med Outlines energiglas kan du spare penge på varmeregningen, og sikre energieffektive vinduer som isolerer boligen – og ved at anvende energisprosser, sikrer du både at bevare det autentiske udseende og klassiske stil, da disse typer sprosser er pålimet glasset. Det betyder, at glasset består af ét stykke glas, fremfor små enkelte glasfelter af separate stykker glas, hvilket ikke er energivenligt– derfor anbefaler vi altid at bruge energisprosser fremfor gennemgående sprosser, for at sikre optimal energieffektivitet – og samtidig bevare det idylliske udtryk!
Hvad er de forskellige materialer, som bondehusvinduer kan fremstilles af, og hvordan påvirker de prisen og holdbarheden af mine vinduer?
Du kan vælge dine bondehusvinduer i både træ/træ og træ/alu. Hvis du ønsker et autentisk træ-look i eksempelvis dit sommerhus, kan du vælge træ/træ. Hvis du ønsker mindst muligt vedligehold af dine vinduer, anbefaler vi at du vælger bondehusvinduer i træ/alu. Her er der monteret en aluminiumsprofil på vinduet udvendigt, hvilket kræver væsentlig mindre vedligeholdelse.
Professionel vejledning omkring vinduer og døre
Vi tilbyder dybdegående indblik og ekspertviden om vinduer og døre på vores hjemmeside. Vi sørger for at holde indholdet opdateret, så det altid reflekterer de mest aktuelle branchestandarder og regler.
Udgiver:
Claus Koch, Salgschef