< Tilbage til Nyheder

Energipriser på himmelflugt: Skift vinduer, og spar mange tusinde kroner på varmeregningen om året 

Outline Daylight Stue
02.11.2022 

 

Stigende energipriser tvinger lige nu mange til at finde nye løsninger på, hvordan man kan spare på forbruget. Her kan udskiftning af de gamle vinduer være en god investering, der for rigtig mange giver besparelser på flere tusinde kroner årligt, lyder det fra Outline Vinduer. Vinduesproducenten har derfor netop lanceret en energiberegner, hvor man kan udregne besparelsen på sit eget hus. 

Stearinlys, uldsweater og tykke strømper. Elpriserne stikker af, og mange leder lige nu efter alternative løsninger på, hvordan de kan skrue ned for energiforbruget og spare på varmeregningen.

Cirka 30 procent af varmetabet i et rum sker gennem vinduerne, og i mange tilfælde kan det derfor ofte godt betale sig at bytte sweater og strømper ud med en vinduesudskiftning. For at se, hvor meget det kan betale sig i kroner og øre, har vinduesproducenten Outline Vinduer netop udviklet sin egen energiberegner, hvor boligejere kan tjekke besparelserne på deres eget hus: 

- Vores nye energiberegner gør det nemt at se, hvor meget man kan spare ved at udskifte sine gamle vinduer til nye, energivenlige vinduer. Man skal bare indtaste de eksisterende vinduers alder, boligareal og opvarmningstype, siger salgschef i Outline Vinduer, Claus Petersen Koch, og fortsætter: 

- Ifølge vores beregner er det eksempelvis muligt for et parcelhus fra mellem 60’erne og 70’erne på 150 kvadratmeter, der benytter el som opvarmningsløsning, at spare cirka 15.000 kroner årligt, hvis man skifter sine gamle vinduer. Så her vil vinduerne allerede have tjent sig hjem i løbet af fire til fem år, hvis man køber nye vinduer og døre til hele huset. Tilsvarende kan et parcelhus opvarmet med olie spare cirka 11.000 kroner om året, mens et parcelhus opvarmet med gas kan spare cirka 8.600 kroner. 

Kig på isoleringsevnen 

Ønsker man at investere i nye vinduer til boligen for at minimere varmetabet, er det ifølge Claus Petersen Koch vigtigt at kigge på vinduernes u-værdi. Den er nemlig et udtryk for, hvor meget varme der trænger ud gennem vinduet – jo lavere u-værdi, jo mindre varmetab og dermed lavere varmeregning. 

- Hvis man vil være sikker på, at de nye vinduer bidrager så positivt som muligt til varmeregningen, så skal man blandt andet kigge på vinduets isoleringsevne, også kaldt u-værdi. Her har vores Træ/Alu Daylight-vindue eksempelvis en u-værdi på kun 0,68 W/m²K, hvilket er en af de bedste energiperformances på markedet, og det kan således bidrage til at opnå store besparelser på varmeregningen, forklarer Claus Petersen Koch. 

Hvis du vil se, hvor mange penge du kan spare ved en vinduesudskiftning hjemme hos dig selv, finder du energiberegneren her, hvor du også kan læse mere om de forskellige vinduestypers isoleringsevne.

Hyggekrog Low

Fire andre fordele ved at skifte vinduer:

  • Du får bedre indeklima med mindre træ
  • Du øger boligens værdi
  • Din bolig får et flottere udtryk
  • Du får mindre vedligehold 
Loading...