Service og reklamationer
Vi har et stort fokus på at give vores kunder den bedste mulige service og levere kvalitet til tiden. Skulle det mod forventning ske, at dit produkt er fejlbehæftet, skal du kontakte forhandleren, hvor du har købt dine vinduer. Alternativt kan du udfylde reklamationsformularen herunder. Ved at indtaste dit ordrenummer, vil det meste information om dit element blive inkluderet i formularen. Det er nemt og hurtigt. Eller du kan scanne QR-koden på vinduets eller dørens DVV-label. Se herunder
Det er Vinduesindustriens Tekniske Bestemmelser for DVV og DVV garantien, der danner grundlag for vores reklamationsbehandling.
Husk: For at opretholde reklamationsretten, må fejlbehæftede produkter ikke monteres uden en forudgående aftale med vores serviceafdeling.
Find løsninger på de typiske udfordringer
Binder din dør? Hænger vinduet? Er foldedøren svær at betjene. Se vores instruktionsvideoer og se hvordan, du nemt selv løser problemet.
Opret reklamation
Jeg ønsker at indgive reklamation som
SCAN QR KODEN PÅ DIT ELEMENT
(Gælder for elementer produceret efter januar 2019)
Find ordre- og postionsnummer her
Hvad dækker min garanti? Og hvad dækker den ikke?
Garantien dækker produktionsfejl på elementer, herunder glas og overfladebehandling inden for garantiperioden. Endvidere dækkes transportskader, hvis de er meldt til Outline Vinduer senest 5 dage efter modtagelse.
Garantien dækker ikke:
Fejlmonterede elementer - så som:
- elementer, der ikke er monteret og fastgjort som beskrevet i vores monterings- og brugervejledning.
- elementer, der ikke er opklodset som beskrevet i vores monterings- og brugervejledning.
- elementer, der er monteret udelukkende med skum.
- elementer, der ikke er monteret i lod og vater og med ens diagonal-mål.
Garantien dækker heller ikke dug på indvendig side af ruden, som kan henvises til manglende udluftning/ventilation.
(Dug på udvendig side af ruder kan forekomme ved energiruder).
Flækkede eller revnede ruder vil typisk være et forsikringsspørgsmål.
Ruder der revner efter isætning og udvendige ridser, er fejltyper, der ikke er reklamations-berettiget overfor termorudefabrikanten.
Dele, som skal udskiftes som følge af slid, såsom løse hængsler, hasper, tætningslister m.v.
Modtagelse og opbevaring
VED MODTAGELSE
Kontroller ved modtagelsen at elementerne stemmer med leveringsaftalen.
VED SKADER
Kontakt straks forhandleren hvis der er fejl, mangler eller transportskader som skrammer, ridser, hakker eller knust glas.
INDENFOR 5 ARBEJDSDAGE
Skal du kontakte forhandleren vedr. dette, ellers vil din reklamationsret bortfalde. Det samme sker, hvis elementerne bliver monteret.
HÅNDTERING OG AFLÆSNING
Skal foretages med omtanke, og elementerne skal opbevares på et jævnt underlag, forsvarligt afdækket og beskyttet mod fugt, tilsmudsning og vejr.
ALLE DØRE LEVERES
Med en transportklods, for at sikre, at døren ikke kan åbnes under transport. Den skal fjernes inden montering.