< Tilbage til Facadedøre

ÅBNINGSRETNINGER AF DØRE

Aabningsretninger

Hvad er praktisk og nemt?

En af de ting, du må tage stilling til, når du skal have nye udvendige dør, er åbningsretningen. Skal din dør åbne indad eller udad? Der er fordele ved begge. En indadgående dør er det mest populære valg i boliger med god plads, selv om man skal træde et skridt tilbage for at åbne en indadgående dør. Med en udadgående dør sparer du pladsen, hvilket kan være en fordel, hvis du har begrænset plads i din entré.

Det kan være et svært valg, og hvis du har brug for rådgivning, inden du beslutter dig, er du altid velkommen til at kontakte din lokale trælast, så I sammen kan finde den bedste løsning til dig.

SKAL YDERDØREN ÅBNE INDAD ELLER UDAD?

Det første du skal overveje er, om yderdøren skal åbne ind i huset (indadgående) eller åbne udad (udadgående).

Når din yderdør åbner ud ad, sparer du plads inde i huset. Men hvis du har begrænset plads uden for døren, er det en god ide i stedet at vælge en indadgående dør. På den måde kan både familie og gæster let og ubesværet smutte ind og ud.

Som hovedregel er facadedøre indadgående, og terrassedøre er udadgående.

HÆNGSLER TIL HØJRE ELLER VENSTRE?

Har du valgt en indadgående yderdør, så skal du bagefter vælge, om hængslerne skal sidde i højre eller venstre side – set indefra.

Har du valgt en udadgående facadedør, skal du på samme måde vælge, om hængslerne skal sidde i højre eller venstre side – men her er det set udefra.

Det samme princip gælder ved dobbeltdøre. Her skal du starte med at beskrive den dør, hvor dørhåndtaget skal sidde, herefter skal du beskrive åbningsretning og til sidst vælge hvilken dør, der skal åbne først.

Hurtigt overblik – 4 praktiske eksempler

På tegningen ses alle valgmuligheder, og nedenfor har vi beskrevet hver type for sig:

Venstre indeadgående

Venstre indadgående (VI)

Her åbner døren udefra og ind. Hængslerne sidder i venstre side – set inde fra huset.

Højre indadgående

Højre indadgående (HI)

Her åbner døren også udefra og ind. Men hængslerne sidder i højre side – set inde fra huset.

Venstre udadgående

Venstre udadgående (VU)

Her åbner døren indefra og ud. Hængslerne sidder i venstre side – set ude fra.

Højre udadgående

Højre udadgående (HU)

Her åbner døren også indefra og ud. Hængslerne sidder i højre side – set ude fra.

Loading...