SKYDEDØRE MED SOFT-CLOSE
Den brede åbning med smalle profiler
Daylight skydedøren giver en bred åbning ud til terrassen og kræver ikke ekstra plads for at kunne åbne, da døren skydes til siden.
De smalle Daylight rammer skaber et flot og frit lysindfald i boligen, og dørens soft-close funktion sikrer optimal funktionalitet, da den lukker forsigtigt i.
Skydedøre er ideelle til eksempelvis udestuer, altaner og tagterrasser; men er også populære i mange danske stuer ud til haver og udendørsarealer.
Daylight - en stilren skydedør med smalle vinduesrammer.
Vores træ/alu Daylight skydedøre produceres med ekstra smalle rammer, som giver et stilrent look. Soft-close funktionen sikrer kontrolleret håndtering af døren. Skydedøren tilbydes i op til 4,2 m bredde med en letgående konstruktion.
- Stabil, letgående konstruktion med soft-close
- Bredde fra 2,15 til 4,2 m og højde fra 1,9 til 2,4 m giver bred åbning og stort lysindfald
- Solidt greb med lås
- Stærk isoleringsevne
- Smalle profiler (skydedør 65 mm/fast karm 46 mm)
- Skjulte montagebeslag sikrer et stilrent udtryk
- Lavt bundtrin (25 mm) for uhindret passage
- Karmdybde 184 mm
Fordele ved Daylight skydedøre
- Brede åbninger.
- Maksimalt lysindfald.
- Optimalt udsyn til omgivelserne.
- Soft-close for kontrolleret og gnidningsfri betjening
- Passer godt til både nybyg og traditionelle parcelhuse.
- Fås kun i 3-lags glas.
Hvordan fungerer en skydedør?
Skydedøren fungerer ved at den skubbes til siden. Man åbner grebet (ligesom man kender det fra en standard terrassedør). Som navnet indikerer, ”skyder” man døren til siden, og dermed ikke ind i rummet, og døren optager derfor ikke plads, hverken inde eller ude.
Bemærk: Daylight skydedøre adskiller sig fra hæve-skydedøre, ved at den ikke hæves op, men blot åbnes i grebet (som en almindelig terrassedør) og ”skydes” til siden, når man åbner den, hvorimod hæve-skydedøren først hæves og derefter skubbes til siden.
OBS: den gående ramme med grebet er bredere end den faste del på Daylight skydedøren, og dette skal der tages højde for, hvis du ønsker et overparti med glas. Her anbefaler vi derfor et glasparti uden midterpost.
Sprosser
På Daylight skydedøre kan du tilvælge 24 mm sprosser
Skydedørsgreb
Med funktionelt skydedørsgreb.
På billedet ses vores skydedørsgreb med kuffertnøgle, som er standardgrebet på Daylight skydedøren.
Inspirationskatalog
Download vores katalog med det fulde produktprogram og bliv inspireret til valg af nye vinduer og døre.
Vi anbefaler: solafskærmende glas til syd- og vestvendte vinduer
De store vinduesflader ved skydedørens glas er skønne til at lade lyset komme ind – men kan også overophede rummet, hvis det er syd- eller vestvendt. Her vil det være en fordel at benytte solafskærmende glas, som lader det naturlige lys komme ind i rummet, men samtidig hindrer glasset overophedning i rummet. Læs mere om vores solafskærmende glas.
FARVER
Hos Outline kan du vælge mellem 10 standardfarver, fire sabléfarver og en indvendig lasurfarve. Ønsker du en helt anden farve, kan vi mod et lille tillæg ramme de fleste RAL-farver og NCS-farver – det kan især være rart, hvis du kun skal skifte en enkelt dør, og skal have dem til at matche de eksisterende vinduer.
Husk, at du altid kan bestille fysiske farveprøver hos os, så du kan tjekke den nøjagtige farve i vores standard-sortiment, før du beslutter dig.
Indtast adresse og find det rette vindue
Der er mange valgmuligheder, når du skal vælge nye vinduer. Find ud af hvad der passer til netop din bolig ved at indtaste din adresse her. Så får du et forslag, der tager udgangspunkt i din boligs beliggenhed, alder og type.
Til venstre eller højre
Hæve-skydedøre kan enten åbne til venstre eller højre. Tænk over, hvad der er mest praktisk i din situation. Måske har du brug for plads i venstre side til et stort havesæt, eller måske er der bare en gangvej fra døren ud i haven, der er mest naturlig.
Venstregående (VG)
På en venstregående dør skyder (går) venstre del af døren mod højre – set udefra. Den gående del kører altid udvendigt.
Højregående (HG)
På en højregående dør skyder (går) den højre del af døren til venstre – set udefra. Den gående del kører altid udvendigt.
Køb Outline vinduer og døre hos dit lokale byggemarked
Find dit lokale byggemarked eller trælast, og få hjælp til at vælge den helt rigtige vinduesløsning. Vores forhandlere står klar med gode råd og en pris på dine nye vinduer og døre.