
Få lyset og varmen ind - uden overophedning
Det er skønt at få lys og varme ind i sin bolig, især på kolde vinterdage. Men på en varm sommerdag kan det nemt blive for varmt. Dette er især gældende i syd- og vestvendte rum med store vinduesflader, så her kan det være en god idé at vælge vinduer med solafskærmende glas. Det er glas med en tynd metalfilm, der virker som et filter og skærmer af for solen.
Solafskærmende glas slipper næsten lige så meget sollys ind som almindeligt glas, men afskærmer for hovedparten af solvarmen samtidig med at isoleringsværdien opretholdes. Glasset minimerer dermed behovet for ventilation og køling samtidig med at dagslys stadig kan trænge ind i boligen.
Mange vælger i dag store vinduespartier for at give rummet masser af naturligt lys og udkig. Specielt i nybyggeri ses tendensen med store vinduespartier i køkken/alrum og stuen, men også traditionelle parcelhuse har store vinduespartier, som ofte er kombineret med en terrassedør. Så her er det vigtigt at tage solglas med i overvejelserne for at undgå gener med overophedning.

Solafskærmende glas har en række fordele:
✓ Undgå overophedede rum i boligen
✓ Reducering af energiforbruget
✓ Undgå refleksioner og/eller at blive blændet af solens stråler
✓ Få et mere behageligt og tempereret indeklima
✓ Minimerer behovet for ventilation og køling i rummet
✓ Beholder det naturlige lys, men ikke den ekstra varme udefra

Kan man se forskel på almindeligt og solafskærmende glas?
Solafskærmende glas tilbydes som standard i solglas typen Combi Neutral 70/35, som er den mest farveneutrale solglas-type, og som kommer tættest på vores standard glas.*
På billedet herunder kan du se et eksempel på den kraftige solglas type ”Silver” solglas, som fungerer som spejlglas i lyse dagtimer. Bemærk dog, at når det er mørkt udenfor og lyst indenfor (f.eks. når lyset er tændt indenfor om aftenen) vil man kunne se ind i rummet udefra.
* Se tabel til sammenligning længere nede på siden.
Du kan se og sammenligne solglassene i en af vores ca. 200 udstillinger ved trælaster over hele landet. Find en forhandler med udstillinger nær dig her.

Hvordan fungerer solafskærmende glas?
Solafskærmende glas har et tyndt filter over glasset, som altid sidder på udvendig side, og reducerer mængden af varmeenergi og lys, der trænger ind gennem ruden. I store vinduespartier ønsker man ofte optimal udnyttelse af sollyset, og den gratis varme det bringer med sig; men man ønsker ikke overophedning i rummet. Her er det oplagt at vælge vinduer med solfilter, som lader lyset komme ind, samtidig med at man undgår, at solens stråler varmer huset for meget op. På den måde undgår du et overophedet rum på varme sommerdage. Derfor anvendes solafskærmende glas ofte til syd- og vestvendte vinduer i boligen.
Med solafskærmende glas kan du også undgå at have køling eller ventilation i rummet, hvilket kan være meget bekosteligt, og endvidere er det en miljømæssig fordel, at anvende solafskærmende glas fremfor ventilation.

Kan solafskærmende glas bruges i alle rum i boligen?
Solafskærmende vinduer er et godt valg til de rum, hvor man oplever overophedning - typisk i sydvendte og vestvendte rum. Man skal dog huske på, at det er vinduer med solfilter og derfor en permanent løsning til solafskærmning. Selvom rigelige mængder sollys vil trænge ind i rummet, vil man opleve en smule lysreduktion sammenlignet med almindelige glas i boligen, og derfor vil solafskærmende glas ikke være det oplagte valg i alle boligens rum. Behovet for solglas er sjældent nødvendigt i nordvendte rum, da lysindfaldet her i forvejen er grænset.
Solafskærmende glas er et tilkøb.

Bliv inspireret af vores case med solglas
I casen her, kan du f.eks. se hvordan en familie i Hinnerup har valgt at anvende Silver solglas i deres dørparti, så de kunne få et godt udsyn, samtidig med at de hindrer overophedning i boligen fra de store glasflader og dermed forøge komforten og indeklimaet i deres hjem.

Informationer til aflæsning af det tekniske datablad for solafskærmende glas:
U-værdi betegner isoleringsevnen i en bygningsdel. Jo lavere værdi, jo bedre er isoleringen. Et lavt tal betyder nemlig, at ruden har en god isoleringsevne mod varmetab.
LT-værdi (står for LysTransmission) betegner gennemgangen af dagslyset/solens lys (kaldes også for Lysgennemstrømning). LT-værdi angives i procent, som udtrykker den mængde lys, der kommer ind gennem ruden. Det er med andre ord dagslys, opgjort i procent. Et højt tal betyder stor lysgennemstrømning.
G-værdi betegner solenergigennemgang. Værdien angives i procent, og udtrykker den del af solenergien (varmeenergien), der kommer ind gennem ruden. G-værdien er solfaktoren (og den gratis opvarmning). Et højt tal vil derfor betyde stor tilførsel af solenergi gennem vinduet.
Bemærk; de viste værdier er beregnede værdier på vores standard solafskærmende glas.

KØB OUTLINE VINDUER OG DØRE HOS DIT LOKALE BYGGEMARKED
Find dit lokale byggemarked eller trælast, og få hjælp til at vælge den helt rigtige vinduesløsning. Vores forhandlere står klar med gode råd og en pris på dine nye vinduer og døre.