STORE VINDUER
Claus Petersen Koch, Salgschef
Udgivet 24. januar, 2025
Valget falder ofte på fastkarmsvinduer
Der er mange ting at overveje, når du skal købe nye vinduer. En af de vigtigste beslutninger er, hvor store vinduerne skal være. Store vinduer giver mulighed for at lukke masser af lys og varme ind i boligen – og samtidig kan de fremhæve en god udsigt, som du kan nyde fra flere steder i rummene.
Uanset om du vælger store og brede vinduer til nybyggeri eller renovering, er fastkarmsvinduer et populært valg. Denne type vindue har glasset monteret direkte i karmen, hvilket betyder, at vinduet ikke kan åbnes. Til gengæld får du et stilrent design, hvor glasset går helt ud til kanten af karmen. Det sikrer et optimalt lysindfald og høj energieffektivitet.
"Mange vælger et stort fast element ud mod haven eller mod udsigt, da de dermed kan drage fuld nytte af en god udsigt, og samtidig ønsker de fleste at få mest muligt dagslys ind i deres stuer. Og det får man med store og brede elementer", siger Claus Petersen Koch, Salgschef.
Case: Store, brede elementer med flot udsigt
I en nybygget bolig i Midtjylland har ejerne valgt store og brede vinduespartier for at optimere udsigten til den nærliggende sø. Boligen er et glimrende eksempel på, hvordan store vinduespartier og fleksible dørtyper kan skabe en harmonisk forbindelse mellem inde- og udemiljø, samtidig med at de sikrer et fantastisk lysindfald og høj energieffektivitet.
Alle vores vinduer bliver produceret efter mål
Hos Outline producerer vi store elementer, der tilpasses dine individuelle mål og behov. Vores store vinduespartier skaber et enestående lysindfald og giver mulighed for fleksible løsninger med fx hæveskydedøre og hyggelige siddepladser. Med energieffektive 3-lags glas får du vinduer, der effektivt forhindrer kulde og træk, samtidig med at de fremhæver hjemmets forbindelse til den omgivende natur.
FARVER
Hos Outline kan du vælge mellem 10 standardfarver, fire sabléfarver og en indvendig lasurfarve. Hvis du ønsker en helt anden farve, kan vi mod et mindre tillæg matche de fleste RAL- og NCS-farver. Det er især praktisk, hvis du kun skal udskifte et enkelt vindue, og ønsker at det matcher de eksisterende vinduer.
Husk, at du altid kan bestille fysiske farveprøver hos os, så du kan se den præcise farve fra vores standardsortiment, før du træffer din endelige beslutning.
Spar på varmeregningen med nye vinduer
Indtast din adresse i Energiberegneren og få et estimat på, hvor meget du kan spare på varmeregningen ved at udskifte alle vinduerne i din bolig med nye energivinduer.
Find din nærmeste Outline forhandler
Hvis du ønsker at snakke med en forhandler i forhold til at få rådgivning og tilbud, så kan du her finde din nærmeste lokale trælast, som forhandler Outline vinduer og døre.
Bliv inspireret i vores showroom
Der er mange valg, som skal træffes i forbindelse med køb af nye vinduer og døre. I vores showrooms i hhv. Farsø på Fabriksvej 4 og Brøndby på Vallensbækvej 26-28 har du mulighed for at se et udvalg af vores fastkarmsvinduer samt terrassedør typer med store glaspartier og brede åbninger, som fx vores populære foldedøre og dobbeltrettede hæveskydedøre.
Her har du mulighed for at mærke funktionaliteten og kvaliteten af vores produkter. Samtidig vil vores dygtige vindueskonsulenter komme med gode råd og vejledning til, hvilke produkter der kan opfylde dine ønsker og behov.
Tilbud og ordrer går gennem trælaster og byggemarkeder, som forhandler vores vinduer og døre
Book tid til Showroom
VIRTUEL Showroom
Vores virtuelle showroom giver dig mulighed for at komme med indenfor i vores showroom i Farsø, og dermed se elementerne helt tæt på – hjemmefra din egen skærm.
I det virtuelle showroom afspejler 1:1 det fysiske showroom, og dermed kan du navigere rundt ved at klikke på cirklerne på gulvet og se mulighederne i showroom, inden du bestiller en fremvisning.
Du kan zoome ind og ud efter behov, og dermed komme tæt på detaljerne, og hvis du klikker på den lille blå cirkel på elementerne, ser du en detaljeret beskrivelse af det viste produkt samt beslåningen.